Alkohol og rusmiddelpolitik 

Amager Lilleskoles alkohol- og rusmiddelpolitik

Skolens elever må ikke bruge rusmidler eller indtage alkohol i skoletiden. Dette gælder også i forbindelse med udetilladelse, på ture, ekskursioner og lejrskoler.

Hvis en elev overtræder forbuddet kontaktes skoleleder, som giver elev og forældrene besked om overtrædelsen. Hvis overtrædelse af forbuddet gentages kan overtrædelse medføre skolens udmeldelse af eleven (bortvisning).

Skolen har ansvar for undervisning af eleverne i rusmidlers og alkohols skadelige effekter på sundhed, herunder elevernes holdninger til alkohol og rusmidler samt handlekompetence.

Medarbejdere, der arbejder med børn og unge, fungerer som rollemodeller. Ifølge Københavns Kommunes rygepolitik har alle skoler røgfrie matrikler, og ansatte må ikke ryge eller anvende rusmidler, når det er synligt for børn og unge, hvilket også gælder på udflugter, lejrskoler m.v.

Til personalearrangementer uden for den almindelige skoletid kan den daglige ledelse anvise et sted, hvor personalet kan ryge udendørs, og hvor ingen ufrivilligt bliver udsat for røg/damp.

Alkohol er ikke tilladt i arbejdstiden. Efter aftale med den lokale ledelse kan der serveres alkohol ved særlige lejligheder – fortrinsvist i forbindelse med arbejdstids ophør. Der skal altid tilbydes alkoholfri alternativer.

I forbindelse med forældremøder og andre arrangementer med elever på skolen må der ikke bruges rusmidler på skolens matrikel. Der kan udskænkes alkohol for voksne over 18 år.

Overtrædelse af skolens alkohol- og rusmiddelpolitik medfører påtale. Hvis en medarbejder gentagne gange overtræder skolens politik, kan det få konsekvenser for ansættelsesforholdet.