Evaluering af undervisningen

Tilsyn på Amager Lilleskole

Det forældrevalgte eksterne tilsyn foretages af certificeret tilsynsførende Bente Haugaard, som hvert år skriver en tilsynserklæring, der gennemgår besøg, iagttagelser og vurderinger af skolens undervisning. Tilsynserklæringen fremlægges på skolens generalforsamling.

Download rapporten her

Forældretilsyn

Det fremgår af Friskoleloven, at: "Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed. Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves.”

Det interne tilsyn skal sammen med det eksterne forældrevalgte tilsyn følge skolens almindelige virksomhed for at sikre, at undervisningen på Amager Lilleskole står mål med folkeskolens under hensyntagen til skolens værdigrundlag, pædagogik og beskrivelse af undervisningen, fx års- og ugeplaner.

På Amager Lilleskole varetages tilsynet ved, at forældrene følger med i deres børns skolegang og aktivt deltager i skolens liv.

Tilsynet sker blandt andet ved, at forældre på Amager Lilleskole:

  • er aktive i deres børns skolegang og udvikling, herunder er i løbende dialog med skolen om deres børn.

  • følger med på Forældreintra ved at læse beskeder, ugeplaner og nyheder m.v.

  • deltager i forældremøder, børnerunder (0.-5. klasse) og skole-hjemsamtaler. 

  • deltager i aktiviteter og arrangementer, som har relation til barnet, hjemmegruppen eller skolen som helhed.

  • deltager i skolens årlige generalforsamling.

  • deltager i plandage.

  • besøger klassen i undervisningstiden efter aftale med læreren.


Spørgsmål og kommentarer, der opstår i forbindelse med forældretilsynet, rettes til den enkelte lærer eller til skolens ledelse. 

Karakterer og overgangsfrekvens

Amager Lilleskole afholder afgangseksamen i alle fag, bortset fra kristendomskundskab.

Som prøveforberedende praktisk/musisk valgfag i 7.-8. klasse tilbyder skolen musik.

Karakterer fra afgangseksamen, overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne m.v. kan findes her.

Evaluering af skolens samlede undervisning

Den seneste evaluering af skolens samlede undervisning blev foretaget i juni 2023.

Evalueringen kan læses her

Næste evaluering af skolens samlede undervisning foretages i 2024/25.

Undervisningsmiljøundersøgelse

Skolen gennemførte en undervisningsmiljøundersøgelse i uge 6 2024. Spørgerammen er fra Undervisningsministeriets trivselsundersøgelse og resultatet vil være tilgængelig på hjemmesiden i uge 10. Der arbejdes fortsat med handleplan og initiativer i foråret.

Download den seneste undervisningsmiljøundersøgelse her