Bestyrelsen

Bestyrelsen består af:

Karen Binger Holm (forperson)

Iben Lindemark (næstforperson)

Asger Segel

Rikke Borbjerg Petersen

Sif Iskou Haastrup

Michael Fabricius Sand

Ask Haastrup

Ane Fam (medarbejderrepræsentant)

Sanne Wiedemann (skoleleder)

Bestyrelsen kan kontaktes på info@amagerlilleskole.dk eller via Skoleintra

Forretningsorden for bestyrelsen på Amager Lilleskole

Stk. 1.
På førstkommende møde efter eller i forlængelse af generalforsamlingen vælger bestyrelsen selv sin formand og næstformand. Formand og næstformand træffer de beslutninger, der skal tages mellem de ordinære bestyrelsesmøder for at sikre skolens fortsatte drift. Beslutninger skal tages under hensyn til vedtægter og det vedtagne budget og skal forelægges bestyrelsen på førstkommende ordinære bestyrelsesmøde.

Stk. 2.
Bestyrelsens medlemmer har pligt til at gøre sig bekendt med skolens vedtægter og bestyrelsens forretningsorden.

Stk. 3.
Bestyrelsen holder minimum 8 bestyrelsesmøder efter den for skoleåret vedtagne kalender. Såfremt formand, skolens leder eller 3 bestyrelsesmedlemmer ønsker det, kan der indkaldes til ekstraordinært bestyrelsesmøde med minimum 8 dages varsel, med mindre et flertal af bestyrelsens medlemmer accepterer et kortere varsel.

Stk. 4.
Bestyrelsesmødernes dagsorden udarbejdes af formanden i samarbejde med skolens leder og udsendes sammen med alle bilag senest 5 dage før mødet. Bilag skal være formand og skoleleder i hænde senest dagen før udsendelsen.


Dagsordenen til de ordinære møder skal som minimum indeholde:

1. Valg af mødeleder og referent
2. Godkendelse og underskrivelse af referat
3. Meddelelser fra ledelsen, herunder alt vedrørende personale og skolepengesager
4. Orientering fra medarbejderrepræsentanten
5. Budgetopfølgning (hver 3. måned)
6. Evt.

I løbet af skoleåret skal følgende emner desuden behandles på min. ét bestyrelsesmøde: time-/fagfordeling, evaluering af skolens samlede undervisning og bestyrelsens årshjul.

Stk. 5.
Skolens leder og én repræsentant for personalet deltager uden stemmeret i bestyrelsens møder. Desuden kan viceskoleleder og andet personale deltage i bestyrelsesmøderne, når dette findes nødvendigt. Kun de valgte medlemmer har stemmeret. Suppleanter deltager i møderne med fuld taleret.

Stk. 6.
Bestyrelsens møder er normalt åbne for forældrekredsens medlemmer, skolens elever og det ved skolen ansatte personale. Bestyrelsen kan dog træffe beslutning om, at et møde undtagelsesvis kan være helt eller delvist lukket - fx i forbindelse med behandling af personsager.

Stk. 7.
Et medlem af bestyrelsen drager omsorg for, at beslutningerne indføres i referatet. Enhver af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer har ret til kort at få sin afvigende mening indført i referatet.
Referatet af de ordinære møder udsendes til samtlige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter senest 14 dage efter mødets afholdelse. På næstfølgende møde skal referatet godkendes og underskrives. Godkendte referater gøres tilgængelige på skolens interne hjemmeside under hensyntagen til eventuel fortrolighed eller personfølsomme oplysninger.

Stk. 8.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens - i dennes fravær næstformandens - stemme afgørende.

Stk. 9.
Bestyrelsen kan meddele fuldmagt.

Stk. 10.
Såfremt bestyrelsen på de ordinære bestyrelsesmøder finder behov herfor, kan den nedsætte underudvalg/ad hoc grupper.

Stk. 11.
Bestyrelsens medlemmer er omfattet af Forvaltningslovens regler om habilitet og har tavshedspligt i personsager.

Vedtaget på bestyrelsesmødet d. 17. august 2021